Nyheder DAP

 

Afgået EFP-formand: Danmark har altid spillet en vigtig rolle

I anledning af sin afgang som præsident for EFP (European Forum of Psychomotricity) deler Rui Martins sine tanker og erfaringer fra over 20 års arbejde i organisationen. Artiklen er med i fagbladet, der udkommer 8. december - denne version har et ekstra spørgsmål om udviklingen af EFP. 

Interview og oversættelse: Ditte-Marie Post, næstformand i EFP

 

Hvad mener du har været den væsentligste indsats i dit hverv som præsident? Er der noget, du gerne vil fremhæve når du kigger tilbage?

Som leder af en organisation med delegerede fra 15 lande har det været en vigtig opgave at håndtere landenes forskellige ønsker og interesser og samtidig opretholde et tilfredsstillende arbejdsflow og et godt arbejdsklima.

Lederskab er for mig at kunne håndtere forskellige interesser, at kunne involvere mennesker og institutioner og at opretholde en positiv følelse af at opnå noget og at føle en mening med det, vi laver. I EFP har vi forskellige interesser og forskellige professionelle situationer og muligheder og naturligvis også forskellige visioner for, hvad vi kan og skal arbejde på at opnå. Jeg mener, at jeg har haft en vigtig rolle i at opretholde denne diversitet og forskellighed som en rigdom og en kilde til perspektiver og muligheder.

I EFP arbejder vi nu efter den tredje strategiske udviklingsplan, hvor jeg som præsident har haft en vigtig andel i at definere de mål, som organisationen arbejder efter. Det er vigtigt i en organisation at følge klare linjer og at definere ansvaret for de forskellige aktiviteter, således at man kan opfylde målene. På det personlige plan er jeg glad for at se tilbage på de ting, som EFP har opnået, og som har været et resultat af mange forskellige personers anstrengelser og koordinering.

Hvad er dine tanker, hvad angår det danske bidrag til EFP?

Danmarks deltagelse i EFP har altid spillet en vigtig rolle. Fraset en periode mellem 2015 og 2017 har Danmark altid haft et medlem i præsidiet.

Samarbejde og den ansvarsfulde deltagelse har altid været vigtig og har afspejlet, at Danmark har en meget velfungerende og velorganiseret forening. I har ikke bare haft mulighederne for at deltage, men også motivationen til at være med. Det har også vist, at I har en stærk ansvarsfølelse for organisationen og for (forholdet til) de andre lande.

Jeg har altid set den danske deltagelse som meget konstruktiv, ansvarsfuld og åben, og jeg tænker, at det er jeres organisationsstil og jeres (personlige) forståelse for, hvad det betyder at være en del af en europæisk institution. I knytter en god forbindelse mellem den nationale organisation, den nationale delegation i EFP og jeres deltagelse i EFP.

Og hvordan ser jeg fremtiden? Jeg ser Danmark som et land, der bliver reference og referenceramme for udviklingen af psykomotorikken, fordi I har en professionel organisation, der er meget velorganiseret, I har to skoler med et højt niveau af forståelse af ansvar for denne udvikling, og I forsøger at give jeres studerende og undervisere en åben faglig tilgang. Derfor ser jeg også Danmark som en vigtig del af den fremtidige udvikling i Europa og den europæiske psykomotorik.

Er der sket en udvikling af organisationen og dens arbejde i den tid, hvor du har været med?

Jeg var med fra grundlæggelsen af EFP i 1996 og har som delegeret, vicepræsident og præsident været vidne til tre perioder i organisationen:

 

De første tre-fem år blev brugt på, at medlemmerne lærte hinanden at kende som forskellige versioner af psykomotorikken: Vi mødte hinanden og lærte hinandens arbejdsformer, arbejdsområder og professioner at kende. I denne periode var alt nyt, og der var nye vinkler på, hvad psykomotorik kan være, og nye politiske perspektiver for den faglige udvikling. Den første fase handlede derfor meget om at opbygge den fælles viden.

I næste periode arbejdede vi på at samle informationer om uddannelserne og deres praksis i de forskellige lande. Et vigtigt resultat af dette arbejde var en fælles definition af et minimums-curriculum for en uddannelse til psykomotorisk terapeut på bachelorniveau. Essensen af dette arbejde var en søgen efter en fælles identitet og et grundlag for uddannelsen og professionen. Dette arbejde gav en fornemmelse af fællesskab og en forståelse for diversiteten i vores profession. Vi har gjort meget ud af at styrke den fælles faglige kerne, således at forskelligheder i praksis bliver en rigdom, hvor vi kan lære af hinanden. Vi har arbejdet med at formulere fælles begreber og med at beskrive den psykomotoriske profession og de psykomotoriske kompetencer.

Den tredje periode, hvor vi er nu, er præget af faglig og organisatorisk modenhed: Efter 20 års eksistens handler organisationens arbejde om aktivt at fremme en faglig og politisk udvikling, som er i harmoni med de krav, som det moderne samfund stiller, og som afhænger af medlemslandenes forskellige politiske, økonomiske og uddannelsesmæssige betingelser og muligheder: Noget er relateret til uddannelse, andet til kliniske og terapeutiske tilgange.

EFP’s opgave er ikke at blande sig i de enkelte landes interne forhold, men at prøve at give svar og forslag til handlemuligheder i de forskellige nationale situationer, i kraft af at organisationen er et åbent forum for erfaringsudveksling og vidensdeling.

 

Jeg er glad for, at der ved generalforsamlingen blev besluttet at øge fokus på kommunikation og formidling landene imellem og mellem EFP og medlemmerne.

Fakta
Rui Martins har været i EFP siden grundlæggelsen i 1996. Fra 2011 til 2017 var han præsident for organisationen. Til daglig er Rui Martins professor i psykomotorisk rehabilitering ved Faculdade de Motricidade Humana (Faculty of Human Kinetics) ved universitetet i Lissabon.

Årsmødet 2017: En god og saglig debat

Lørdag den 18. november valgte 38 medlemmer af Danske Psykomotoriske Terapeuter at deltage i årsmødet 2017, der havde ét tema: Autorisation.  Det skyldes, at alle stemmeberettigede medlemmer i foråret 2018 skal stemme om, hvorvidt vi skal søge om autorisation eller ej. 

Læs mere om den kommende debat og afstemning her

 

Mødet varede tre timer og bestod blandt andet af et oplæg fra formand Rolf Auhagen og debat i grupper.

”Det blev en rigtig fin dag med en god og saglig debat. Jeg glæder mig meget til at komme rundt i landet og snakke om autorisation med mange flere medlemmer”, siger formand Rolf Auhagen.

Selvom emnet var autorisation, kom snakken selvfølgelig også til at handle om vilkårene for et lille fag som psykomotorik.

”Det er altid spændende at møde medlemmerne og høre om de udfordringer, de har i deres dagligdag i et fag som vores – jeg fik helt sikkert input til nogle ting, vi som organisation skal kigge nærmere på”.

 

Rolf Auhagen tager i begyndelsen af året på tur i hele landet – du kan se de præcise datoer her

Bliv klogere på autorisation: Møder i hele landet

I april 2018 skal alle stemmeberettigede medlemmer stemme om, hvorvidt vi skal søge om autorisation. Læs mere her

Derfor handler Årsmødet 2017 (invitation her) udelukkende om autorisation, og derfor holder formand Rolf Auhagen møder i hele landet i begyndelsen af 2018. Her vil være mulighed for at blive klogere, stille spørgsmål og give jeres mening til kende.

Programmet for turen følger nedenfor - præcise steder og tider vil følge senere, de steder de mangler.

Kolding
23. januar kl. 18.30 – 20.30. House of Innovation,  Jernbanegade 27, 6000 Kolding

Odense
24. januar kl. 18.30 – 20.30. FTFa, Ryttergade 12, 2. 5000 Odense C

Aalborg 6. februar kl. 17.30 -19.30 Gasværksvej 30 B, 1. sal

9000 Aalborg

Randers
7. februar kl. 14 – 15.30 VIA University College Campus Randers, Jens Otto Krags Pl. 3, 8900 Randers C

Aarhus
7. februar kl. 18.00 – 20.00 FTFa, Vestergade 48 H, 8000 Aarhus C

Næstved
20. februar kl. 18:30-20:30  Hotel Vinhuset,  Sct.Peders Kirkeplads 2, 4700 Næstved

Hillerød
Dato kommer senere
 

Ditte-Marie Post er ny vicepræsident i Europæisk Forum for Psykomotorik

Den nyvalgte vicepræsident glæder sig til at trække i arbejdstøjet.

Af Mette Vosgerau

I sidste weekend var der generalforsamling i Europæisk Forum for Psykomotorik (EFP) i Portugal, og her blev den danske delegerede Ditte-Marie Post valgt ind som vicepræsident.

”Jeg er selvfølgelig glad”, siger Ditte Marie Post over telefonen dagen efter valget.

Generalforsamlingen foregik i Portugal, hvor 14 ud af 15 medlemslande var repræsenteret.

Ditte-Marie Post har været dansk delegeret i EFP to år, og i det europæiske samarbejde har hun den store fordel, at hun behersker flere af de europæiske sprog – både engelsk, fransk, portugisisk, spansk, tysk, svensk og norsk. Så hun kan faktisk tale med mange af medlemmerne på deres modersmål.

Præsidiet, som Ditte-Marie nu er medlem af, består af en præsident, to vicepræsidenter, en kasserer og en sekretær, og de er valgt for fire år ad gangen.  Det krævede en del overvejelser at stille op til posten, fortæller Ditte-Marie Post.

”Når man kan se de internationale muligheder og synes det er interessant, så gælder det om at springe til, når muligheden byder sig – og så tro på, at man kan”, siger hun.

Der var opstillet tre kandidater, hvoraf to skulle vælges, og afstemningen foregik anonymt – og vel og mærke efter en god proces, understreger Ditte-Marie Post.

”Der er et meget behageligt arbejdsmiljø i EFP, og vi brugte faktisk hele lørdagen på at snakke vores tanker og ideer igennem inden afstemningen søndag”, siger hun.   

Det nyvalgte præsidium, med hollandske Pim Hoek som præsident, træder sammen første gang 17.-19. november. Højst sandsynligt i Frankrig. 

Præsidiets opgave er at koordinere og udføre de beslutninger, der bliver taget på generalforsamlingen. De skal konkret arbejde med en række opgaver, som de har fået stillet af generalforsamlingen – blandt andet skal de optimere kommunikationen og så skal der skabes et tættere forhold til de tre permanente kommissioner, der arbejder med uddannelse, professionen og forskning.

”Kommissionernes arbejde er afgørende for vores viden og for vores politiske arbejde”, siger Ditte-Marie Post.

EFP består af 15 medlemslande, der hver især bidrager økonomisk til forummet. Organisationen arbejder for psykomotorik på det fælleseuropæiske plan, og organisationen har blandt andet foretræde for EU-parlamentet på emner der vedrører psykomotorik.

Der arbejdet politisk med intern vidensformidling og støtte landede imellem.

”Det var blandt andet EFP der bidrog med den viden, der gjorde, at vi kunne oprette en bachelorgrad i Danmark, fordi vi kunne trække på viden fra andre lande, der allerede havde den uddannelse”, siger Ditte-Marie Post og fortsætter:

”I alle medlemslandede er psykomotorik et lille fag – derfor er det internationale samarbejde meget, meget vigtigt”.

Læs mere om EFPs arbejde her
(artikel bragt på dap.dk i april 2017)

Link til EFPs hjemmeside 

 

Det nyvalgte præsidium i EFP. Ditte-Marie Post er nummer to fra højre.

Europæisk Forum for Psykomotorik – hvor er vi på vej hen?

Der har netop været afholdt både studenterakademi og årligt møde i Europæisk Forum for Psykomotorik i Darmstadt, Tyskland. Her deltog 110 studerende og 27 delegerede fra i alt 15 lande. En af dem var Siff L. E. Skovenborg, som her skriver om arbejdet i EFP.

Af Siff L. E. Skovenborg, medlem af uddannelsesudvalget i EFP

Under artiklen kan du læse en beretning fra årets studenterakademi af de to danske deltagere Malene Raun og Birgitte Cramer fra UCC Nordsjælland. 

For at forstå hvor Europæisk Forum for Psykomotorik (EFP) er på vej hen, er det en fordel at kende lidt til de skridt, som allerede er taget.

EFP består af en bestyrelse (board) og 3 udvalg (commissions) – et uddannelsesudvalg, et forskningsudvalg og et professionsudvalg, der hvert år mødes og arbejder intenst på forskellige projekter (missions). 

En stor del af arbejdet har bestået i at forstå ligheder og forskelligheder i de forskellige lande. Det har ført til en beskrivelse af hvert enkelt lands psykomotoriske historie, uddannelsesniveau og praksisområder, beskrivelser af de forskellige uddannelsesinstitutioner, minimumsindhold for grundlæggende uddannelser samt bacheloruddannelser, en database med eksperter, en beskrivelse af psykomotoriske professionskompentencer og en ordliste med centrale begreber (glossary) indenfor psykomotorikken i Europa og meget mere

I år har det overliggende tema været, hvordan vi får kommunikeret resultater og kendskabet til EFP's arbejder og aktiviteter bedre ud - samt hvilke veje kommunikationen skal gå. EFP har ikke haft en egentlig kommunikationsstrategi, og det har betydet, at det har været lidt for tilfældigt, hvem der fik viden om EFP's arbejde og aktiviteter samt hvad de fik at vide. 

Så på mødet i år startede vi med at gennemgå forskellige mulige kommunikationskanaler både til eksterne partnere, til den psykomotoriske profession i de enkelte lande samt på tværs af udvalg og bestyrelsen i EFP. Det er et arbejde, som der fortsat vil være fokus på hen over året og som bl.a. gerne skulle vise sig gennem mere aktivitet på EFPs facebookside samt på LinkedIn (søg European Forum of Psychomotricity).

I år handler det særligt om at motivere de enkelte lande til mere aktivt og udadrettet at fokusere på den psykomotoriske dag, som falder hvert år den 19. september. Der opfordres til, at fejre dagen med udadrettede aktiviteter på ens arbejdsplads, på uddannelserne, i medierne, på gader og stræder med happenings eller andet der kan hjælpe til udbredelsen af kendskabet til psykomotorik. 

Hvad laver de forskellige udvalg i EFP

Ud over at udvalgene arbejder på projekter på selve årsmødet, så ligger udvalgsmedlemmer også mange timer i frivilligt udviklingsarbejde med projekterne i løbet af året. 

I uddannelsesudvalget er der på mødet i år blevet arbejdet videre med udviklingen af et spørgeskema til bachelor- og masteruddannelser med særligt fokus på, hvor mange ECTS point og timer der bruges til praktikker samt hvor på uddannelsen de ligger. Der spørges også til om, der er en forskningsbaseret afsluttende opgave på uddannelsen og hvor mange ECTS, der bruges på det. 

Spørgeskemaet er næste færdigt og hvert enkelt lands delegerede skal så kontakte hver eneste skole i landet og indsamle informationerne. Næste år skal udvalget så bearbejde de data, som kommer ind og fremlægge et dokument med resultaterne. 

Derudover arbejdes der i udvalget med et dokument, som beskriver centrale psykomotoriske kompetencer, som EFP foreslår indgår i en bacheloruddannelser. Dette dokument forventes at være færdigskrevet i år og publiceres her. Der vil også komme løbende facebook-opslag om udvalgets arbejde og der vil være oplæg til dialog om psykomotoriske grundbegreber med afsæt i den ordliste/glossary som tidligere er udarbejdet.

 

I forskningsudvalget er de i gang med en spørgeskemaundersøgelse, som de igangsatte under sidste psykomotoriske konference i Luzern 2016. De vil hvert andet år undersøge hvilken forskning, som foregår i de forskellige lande samt udgive en artikel på baggrund af undersøgelsen. 

I professionsudvalget søger de også at få et overblik over psykomotoriske aktiviteter i det forskellige lande som for eksempel, hvor mange der arbejder med sundhed og afspænding. De har fået over 1000 svar fra professionelle i de forskellige lande, men overvejer at sende undersøgelsen ud igen for at få endnu flere svar. På mødet næste år forventer de at fremlægge resultaterne af undersøgelsen.

Hvorfor betyder det noget, at vi er med i EFP?

Fordi vi har brug for fællesskaber og hinanden til fælles inspiration, til udvikling og styrkelse af psykomotorikken og til at mærke, at vi har i fællesskab i psykomotorikken, selvom vores metoder og målgrupper kan være meget forskellige. 

I EFP støtter man dette ved hvert år at holde studenterakademier og hvert 4. år at holde kongresser, hvor man kan høre om nyeste forskning og 'best practice' indenfor psykomotorikken.

Der er også samarbejde mellem de forskellige lande. Det har bl.a. ført til at psykomotorikuddannelsen i Randers sammen med andre europæiske lande hvert år tilbyder et psykomotorisk kursusforløb med forskellige temaer for deres studerende. Derudover er der ved at blive udviklet et internationalt masterforløb i psykomotorik i et samarbejde mellem masteruddannelsen i Zwolle, Holland og Danmark sådan at danske psykomotoriske terapeuter endelig får mulighed for at tage en masteruddannelse i psykomotorik. Disses samarbejder var ikke opstået, hvis vi ikke havde mødtes i EFP.

Hvordan vil du fejre den psykomotoriske dag d. 19. september? Fat dine psykomotoriske venner og find på kreative måder at sprede kendskabet til psykomotorik på! Del dine ideer på det psykomotoriske netværk på yahoo og facebook.

 

 

 

Studenterakademiet: Stærke bånd på tværs af Europa

Onsdag d. 29. marts blev vi budt velkommen til dette års Student’s Academy i Darmstadt, Tyskland med temaet Diversity in Psychomotricity - come as you are. Vi var to danske studerende afsted fra psykomotorikuddannnelsen, UCC i Hillerød.

Af Malene Raun og Birgitte Cramer 

 

I sand psykomotorisk ånd blev vi straks efter velkomsten kastet ud i at møde gruppen i en guidet bevægelsessession. To og to med et reb. A er hest, B skal forsøge at følge hesten og lære dens natur at kende. Sæt igang! Ind og ud imellem hinanden hoppede vi rundt på ganske få kvadratmeter, indtil én fik den fantastiske idé at åbne dørene ud til en stor græsplæne.

Som når køerne kommer på græs efter en lang vinter i stalden, strømmede vi ud og fyldte plænen med latter og leg i fuld galop. Kort efter skulle vi knytte bånd i bogstaveligste forstand. Det gjaldt om at binde knuder med vores reb, der var stærke nok til, at vi kunne sidde på knudens midtpunkt og blive kastet op i luften og grebet igen som på en trampolin. Velkommen til!

Torsdag d. 30. marts og fredag d. 31. marts bød på workshops ved både undervisere og studerende. Vi overværede den tyske underviser i psykomotorik  Amara Eckert, der med sin knivskarpe, om end kærlige, stil førte os igennem to workshops i hhv. Body ressonance og  Pre- and perinatally, som begge var meget lærerige og overførbare til vores undervisning i Danmark. Den tyske underviseren, Lemmer Schmidt, tog os på opdagelse om nærvær med workshoppen Arriving physically and emotionally, hvor vi fik fantastisk gode og håndgribelige øvelser ift. at skabe nærvær i os selv og i de deltagere, vi underviser. 

Lørdag d. 1. april og søndag d. 2. april var der workshops For students by students. 

Vi guidede en workshop med fokus på de danske kerneområder: gruppeundervisning og manuel behandling. Med en smule nervøsitet og en god portion stolthed præsenterede vi de ca. 25 elever for vores tilgang til psykomotorikken, som de modtog med nysgerrighed, begejstring og stor fordybelse. Der var også workshops i kreativitet og kunst, leg med børn og kropsskulpturer m.m.

Udover den faglige læring, var der tid til at netværke med andre studerende fra bl.a. Frankrig, Bulgarien, Tyskland, Schweiz, Portugal og Østrig. Der var planlagt forskellige aktiviteter hvor vi havde rig lejlighed til at lære de andre bedre at kende, som fx en byvandring i smågrupper, middage, live-musik og DJ’s. 

Åh, hvor vi dansede! Ind og ud af relationer, samtaler og faglige udvekslinger, rock n roll og deep house. Vi dansede i alle fagets niveauer til den skønne musik af fransk, tysk og engelsk i én stor symfoni. Vores horisonter blev udvidet i alle retninger og vi fik et indblik i de uendelige muligheder, der er i den psykomotoriske praksis. Forskellighederne er vores styrke og vi voksede og blomstrede i hinandens selskab – sprogligt, kulturelt, fagligt og personligt. Men så snart musikken spillede svandt vores forskelligheder bort og vi var alle én organisme, som dansede med ild og sjæl fra første tone. Cells that fire together, wire together og forenede af musikken og psykomotorikkens leg skabte vi stærke bånd på kryds og tværs af hele Europa.

Hvad er autorisation? Få svar på fem spørgsmål

Hvad er autorisation?

En autorisation er en titel, som et fag kan blive tildelt af folketinget, hvis uddannelsen lever op til nogle fastsatte kvalitetskrav. Formålet med en autorisation er at styrke patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet.

Kravene for netop vores fag kender vi ikke, for de bliver først fastsat i en ansøgningsproces, men generelt vægter farlighed for patienten højt.

 

Hvad betyder autorisation for vores fag?

Det ved vi ikke præcist. En autorisation er en blåstempling hvad angår patientsikkerhed og kvalitet. Det udløser ingen konkrete fordele som tilskud fra Danmark, øremærkede stillinger i sundhedsvæsenet eller automatiske lønforhøjelser.

 

Hvis faget opnår autorisation, hvad betyder det så for mig?

Alle, der gennemfører en autoriseret uddannelse, kan blive autoriseret. Men er du allerede uddannet, vil du efter al sandsynlighed skulle opkvalificere dig for at kunne opnå autorisation. Da kravene til uddannelsen først bliver formuleret med baggrund i en ansøgningsprocessen, kan vi ikke sige mere om opkvalificeringen på indeværende tidspunkt.

Hvis psykomotoriske terapeuter bliver autoriseret, og du ikke ønsker at blive det, vil du fortsat kunne udføre psykomotorisk arbejde. Men du vil ikke kunne kalde dig psykomotorisk terapeut, da fagtitlen følger autorisationen.

 

Hvad sker der nu?

Vi skal stemme om, hvorvidt vi som fag skal søge om autorisation. Det vil være Danske Psykomotoriske Terapeuter, der udarbejder og sender en sådan ansøgning, og det er jer medlemmer, der ved en afstemning i foråret 2018 skal afgøre, om vi skal ansøge.

Hvis vi sender en ansøgning, betyder det IKKE, at vi bliver autoriseret som fag. Men det vil være indledningen på en proces der afgør, om det er en mulighed for os at blive autoriseret. Det er nemlig ikke os, der afgør det, men de ansvarlige ministerier.

Knas med medlemssystemet - vi beklager!

Vi har i sekretariatet fået nyt medlemssystem og økonomisystem. Begge dele blev implementeret pr. 1. juli 2017. Det kan være svært at undgå børnesygdomme, når man skyder nye it-systemer i gang – og vi er da heller ikke gået fri: De to systemer har nemlig nogle startvanskeligheder med at "tale sammen".

Forsinkede rykkere
Helt konkret betyder det, at der endnu ikke er blevet sendt rykkere ud til de medlemmer, der ikke har fået betalt deres kontingent i tredje og fjerde kvartal 2017. Rykkerne vil imidlertid blive sendt, så snart vi har fået has på problemerne.

Separat opkrævning til forskningspuljen
Generalforsamlingen besluttede i 2016, at der sammen med kontingentet for fjerde kvartal 2017 skal opkræves 200 kroner yderligere pr. medlem, som går til forskningspuljen. Den opkrævning har systemet imidlertid ikke kunnet håndtere så hurtigt som forventet. Derfor bliver de 200 kroner opkrævet sammen med kontingentet for 1. kvartal 2018. I tredje kvartal følger endnu en opkrævning som følge af generalforsamlingens beslutning.

 

Vi beklager og arbejder hårdt på at løse problemerne – hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte sekretariatschef Gert Møller Thaysen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Kreds Vest består

Ved den ekstraordinære generalforsamling den 6. december lykkedes det at nedsætte en bestyrelse, så Kreds Vest kan fortsætte sit arbejde.

”På generalforsamlingen var det tydeligt at de medlemmer, som stillede op til bestyrelsen i Kreds Vest, først og fremmest er interesserede i at skabe spændende aktiviteter for kredsens medlemmer. Jeg er rigtig glad for at stærke, frivillige kræfter, vælger at lægge deres arbejde i kredsen” siger formand Rolf Auhagen, der selv var til stede på den ekstraordinære generalforsamling i Aarhus.

Bestyrelsen består af nedenstående medlemmer og skal nu konstituere sig. 
Resultatet af konstituering og referat af generalforsamlingen vil blive offentliggjort her på dap.dk.  

Katrine Lerche-Thomsen 
Ann-Sofie Saugberg Jensen 
Eva Therkildsen 
Kamilla Byrialsen 
Christinne Larsen.

 

Suppleant: Fiona Andersen

Psykomotorik på biblioteket var stor succes

En gruppe studerende fra VIA i Randers behandlede besøgende ved Kulturhusdagen på byens bibliotek. Det blev en bragende succes – flere af deltagerne fik nye klienter, fortæller initiativtageren.

Af Mette Vosgerau, journalist

  Psykomotorik mellem bogreolerne i kælderen på Randers Bibliotek. 

”Det var et skønt syn at se folk få behandling mellem bogreolerne”.

Det er reaktionen fra Louise Boel, bibliotekar på Randers bibliotek, efter 12 studerende ved psykomotorik-uddannelsen var med ved den årlige Kulturhusdag på Randers bibliotek første lørdag i marts.

Og psykomotorisk behandling blandt bøgerne var virkelig et hit – så meget at det også overraskede Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen, studerende på 6. semester af uddannelsen, der stod bag projektet.

”Det var helt vildt. Dem der fik behandling var vilde med det. Flere af de studerende endte med at få nye klienter”, siger hun.

Det psykomotoriske indslag på Kulturhusdagen havde Katrine givet overskriften ’Tid til kropsbevidsthed’. Udover at være et tilbud om 30 minutters stolebehandling, var der også sanseleg for børnene i samme tidsrum – tanken var, at børnene var godt beskæftigede, mens forældrene fik behandling. 

Kulturhusdag er et samarbejde mellem Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland, og det er en dag med rigtig, rigtig mange aktiviteter.

Derfor var bibliotekar Louise Boel lidt nervøs for, om det nye psykomotoriske tilbud kunne tiltrække folk. Ikke mindst fordi, det foregik i kælderen. Men det blev ikke noget problem – der var på intet tidspunkt tomme stole.

”De formåede både at tiltrække store og små – dem med børn og dem uden børn – og det er noget af en præstation at kunne tiltrække så bredt et felt. De bidrog med et nærvær og en stemning, som berigede Kulturhusdagen,” skriver Louise Boel i en mail – og fortsætter:

”Jeg delte dagens program ud til mange mennesker og jeg oplevede flere, som decideret spurgte til, hvor og hvornår man kunne møde ”dem med kropsbevidsthed”. De havde altså på forhånd hjemmefra udvalgt netop det, som et af de ting de gerne ville være med til den dag”.


Sanseleg for børnene

Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen fik ideen til arrangementet, fordi hun hørte, at flere studerende efterspurgte noget socialt og fagligt på tværs af semestrene. Da hun, i forbindelse med at hun arrangerede sanseleg for børn på Randers Bibliotek i vinterferien, hørte om Kulturhusdagen, slog hun derfor til og fik en aftale på plads med biblioteket.

Hun fandt 11 andre studerende (se hvem der var med under artiklen), hun lavede en plakat og materiale til program og arrangerede infomøde for de studerende samt en lille workshop hvor de nyere studerende kunne lære lidt mere om stolesiddende behandling af de ældre studerende.

Det hele gik ret stærkt, og der blevet taget nogle hurtige beslutninger, fortæller hun. 

”Min mission var at skabe noget, hvor studerende kunne mødes på tværs af modulerrne og få sparring med hinanden. Samtidig kunne de få et ben udenfor skolen, for det er bare anderledes, når man kommer ud og behandler”, siger Katrine Filtenborg, der selv sidder i studierådet og har haft rigtig meget glæde af at sparre med ældre studerende.

”Det er en styrke, at vi laver noget på tværs af holdene. Det er ikke kun en klasse, der bliver inviteret. Alle er velkomne”, siger hun.

Og så handlede det selvfølgelig også om at vise andre, hvad faget kan:

”Jeg brænder enormt meget for faget. Vi mangler derude, vi er underrepræsenteret og ”Tid til kropsbevidsthed” handler netop om at vise, hvad vi har at byde på som faggruppe”, siger Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen.

De studerende er allerede blevet lovet, at kælderen er deres igen næste år ved kulturhus dag. Men står det til Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen, stopper det ikke der.

”Flere studerende sagde, at den slags vil de gerne have mere af. Så jeg går og overvejer, hvad næste skridt skal være, for samme projekt kan jo laves andre steder.”

Lige nu kigger hun på SAM Festival 2017 som er årets fest for udsatte der afholdes i maj, hvor også bl.a. studerende i ergoterapi og fodterapi er med.

 

Studerende fra VIA Campus Randers, der deltog i Kulturhusdagen:

 
Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen semester 6 (projektansvarlig)

Ane Karoline Frost Petersen Semester 4

Camilla Sillesen semester 2

Stina Bjerge Jørgensen semester 6

Malou Holst Neupart Jensen semester 6

Nanna Heydorn semester 2

Björn Jónsson semester 2

Nathalie Meldgaard semester 2

Kasper Michelsen semester 5

Tanja Hampe Eriksen semester 3

Sofie Bjerge semester 2

Maja Søby Frandsen semester 4

 

 

Skal vi søge om autorisation? Det skal medlemmerne stemme om i foråret 2018

Autorisation eller ej? Det spørgsmål har igennem årerne flere gange været på dagsordenen i Danske Psykomotoriske Terapeuter.

Nu er det på tide at komme videre, mener bestyrelsen og formandskabet.

Derfor skal medlemmerne stemme om, hvorvidt der skal ansøges om autorisation. Afstemningen bliver efter planen afholdt i april 2018.

”Autorisation er et emne, som har fyldt rigtig meget i debatten om faget i mange år. Derfor har bestyrelsen besluttet, at det nu er på tide at klarlægge, om vi skal gå videre i den lange proces det er at søge om autorisation”, siger formand Rolf Auhagen og fortsætter:

”Det er vigtigt at understrege, at vi kun stemmer om, hvorvidt vi skal ansøge om autorisation. Hvis det bliver ja fra medlemmerne, betyder det altså ikke, at faget er autoriseret eller kan blive det. Det betyder kun, at vi så kan gå videre med ansøgningsprocessen”, siger Rolf Auhagen, der netop har været til mødet i Styrelsen for Patientsikkerhed for at blive klogere på emnet.

Mange spørgsmål

Og der er da også rigtig mange gode og vigtige spørgsmål, der skal besvares, inden medlemmerne skal sætte deres kryds i foråret 2018.

Hvad indebærer autorisation egentlig? Hvordan får vi den? Hvad betyder det for den enkelte, hvis faget bliver autoriseret? Er der forskel på at være privatuddannet og professionsbachelor? Du kan sikkert selv tilføje mange flere.

”Vi vil gøre vores allerbedste på at besvare spørgsmål – men vi må også være ærlige og sige, at der er mange spørgsmål, som vi ikke kender svaret på, før vi eventuelt har sendt en ansøgning. Det skyldes, at der ikke er en formel ansøgningsproces og kravene til en eventuel autorisation først vil blive formuleret, hvis vi faktisk sender en ansøgning”, siger Rolf Auhagen.

Årsmøde og turné

For at kickstarte debatten kommer Årsmødet 2017 udelukkende til at handle om autorisation. Det finder sted den 18. november 2017. Du kan se invitation til Årsmødet her 

Derefter tager formand Rolf Auhagen på turné rundt i landet, så alle medlemmer får mulighed for at stille de spørgsmål og få den information, der klæder dem på til at sætte et velkvalificeret kryds, når der skal stemmes.

Turen går til Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense, Næstved, samt skolerne i Hillerød og Randers. Yderligere information om den turné følger, ligesom der vil blive fremstillet specielt materiale om autorisation, som alle medlemmer vil modtage.