Nyheder DAP

 

Afgået EFP-formand: Danmark har altid spillet en vigtig rolle

I anledning af sin afgang som præsident for EFP (European Forum of Psychomotricity) deler Rui Martins sine tanker og erfaringer fra over 20 års arbejde i organisationen. Artiklen er med i fagbladet, der udkommer 8. december - denne version har et ekstra spørgsmål om udviklingen af EFP. 

Interview og oversættelse: Ditte-Marie Post, næstformand i EFP

 

Hvad mener du har været den væsentligste indsats i dit hverv som præsident? Er der noget, du gerne vil fremhæve når du kigger tilbage?

Som leder af en organisation med delegerede fra 15 lande har det været en vigtig opgave at håndtere landenes forskellige ønsker og interesser og samtidig opretholde et tilfredsstillende arbejdsflow og et godt arbejdsklima.

Lederskab er for mig at kunne håndtere forskellige interesser, at kunne involvere mennesker og institutioner og at opretholde en positiv følelse af at opnå noget og at føle en mening med det, vi laver. I EFP har vi forskellige interesser og forskellige professionelle situationer og muligheder og naturligvis også forskellige visioner for, hvad vi kan og skal arbejde på at opnå. Jeg mener, at jeg har haft en vigtig rolle i at opretholde denne diversitet og forskellighed som en rigdom og en kilde til perspektiver og muligheder.

I EFP arbejder vi nu efter den tredje strategiske udviklingsplan, hvor jeg som præsident har haft en vigtig andel i at definere de mål, som organisationen arbejder efter. Det er vigtigt i en organisation at følge klare linjer og at definere ansvaret for de forskellige aktiviteter, således at man kan opfylde målene. På det personlige plan er jeg glad for at se tilbage på de ting, som EFP har opnået, og som har været et resultat af mange forskellige personers anstrengelser og koordinering.

Hvad er dine tanker, hvad angår det danske bidrag til EFP?

Danmarks deltagelse i EFP har altid spillet en vigtig rolle. Fraset en periode mellem 2015 og 2017 har Danmark altid haft et medlem i præsidiet.

Samarbejde og den ansvarsfulde deltagelse har altid været vigtig og har afspejlet, at Danmark har en meget velfungerende og velorganiseret forening. I har ikke bare haft mulighederne for at deltage, men også motivationen til at være med. Det har også vist, at I har en stærk ansvarsfølelse for organisationen og for (forholdet til) de andre lande.

Jeg har altid set den danske deltagelse som meget konstruktiv, ansvarsfuld og åben, og jeg tænker, at det er jeres organisationsstil og jeres (personlige) forståelse for, hvad det betyder at være en del af en europæisk institution. I knytter en god forbindelse mellem den nationale organisation, den nationale delegation i EFP og jeres deltagelse i EFP.

Og hvordan ser jeg fremtiden? Jeg ser Danmark som et land, der bliver reference og referenceramme for udviklingen af psykomotorikken, fordi I har en professionel organisation, der er meget velorganiseret, I har to skoler med et højt niveau af forståelse af ansvar for denne udvikling, og I forsøger at give jeres studerende og undervisere en åben faglig tilgang. Derfor ser jeg også Danmark som en vigtig del af den fremtidige udvikling i Europa og den europæiske psykomotorik.

Er der sket en udvikling af organisationen og dens arbejde i den tid, hvor du har været med?

Jeg var med fra grundlæggelsen af EFP i 1996 og har som delegeret, vicepræsident og præsident været vidne til tre perioder i organisationen:

 

De første tre-fem år blev brugt på, at medlemmerne lærte hinanden at kende som forskellige versioner af psykomotorikken: Vi mødte hinanden og lærte hinandens arbejdsformer, arbejdsområder og professioner at kende. I denne periode var alt nyt, og der var nye vinkler på, hvad psykomotorik kan være, og nye politiske perspektiver for den faglige udvikling. Den første fase handlede derfor meget om at opbygge den fælles viden.

I næste periode arbejdede vi på at samle informationer om uddannelserne og deres praksis i de forskellige lande. Et vigtigt resultat af dette arbejde var en fælles definition af et minimums-curriculum for en uddannelse til psykomotorisk terapeut på bachelorniveau. Essensen af dette arbejde var en søgen efter en fælles identitet og et grundlag for uddannelsen og professionen. Dette arbejde gav en fornemmelse af fællesskab og en forståelse for diversiteten i vores profession. Vi har gjort meget ud af at styrke den fælles faglige kerne, således at forskelligheder i praksis bliver en rigdom, hvor vi kan lære af hinanden. Vi har arbejdet med at formulere fælles begreber og med at beskrive den psykomotoriske profession og de psykomotoriske kompetencer.

Den tredje periode, hvor vi er nu, er præget af faglig og organisatorisk modenhed: Efter 20 års eksistens handler organisationens arbejde om aktivt at fremme en faglig og politisk udvikling, som er i harmoni med de krav, som det moderne samfund stiller, og som afhænger af medlemslandenes forskellige politiske, økonomiske og uddannelsesmæssige betingelser og muligheder: Noget er relateret til uddannelse, andet til kliniske og terapeutiske tilgange.

EFP’s opgave er ikke at blande sig i de enkelte landes interne forhold, men at prøve at give svar og forslag til handlemuligheder i de forskellige nationale situationer, i kraft af at organisationen er et åbent forum for erfaringsudveksling og vidensdeling.

 

Jeg er glad for, at der ved generalforsamlingen blev besluttet at øge fokus på kommunikation og formidling landene imellem og mellem EFP og medlemmerne.

Fakta
Rui Martins har været i EFP siden grundlæggelsen i 1996. Fra 2011 til 2017 var han præsident for organisationen. Til daglig er Rui Martins professor i psykomotorisk rehabilitering ved Faculdade de Motricidade Humana (Faculty of Human Kinetics) ved universitetet i Lissabon.

Afstemning om autorisation er i gang

Skal Danske Psykomotoriske Terapeuter søge om autorisation på fagets vegne?

Det spørgsmål blev søndag den 15. april sendt til afstemning blandt vores stemmeberettigede medlemmer, og afstemningen løber til og med den 22. april. Resultatet er bindende for hovedbestyrelsen. 

Læs her, om du er stemmeberettiget

Har du ret til at stemme, men har ikke modtaget et link til afstemningen, så gør følgende:

1) Tjek dine mapper med spam /promoveringer etc. Afsender er Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. via surveymonkey og emnet er "AFSTEMING: Skal vi søge om autorisation"

2) Finder du den ikke, så kontakt os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Den 23. april melder vi resultatet ud her på dap.dk, på mail og på facebook. 

Vi håber, at mange af jer vil gøre jeres indflydelse gældende!

 

Arbejder du med Sundhedsplatformen? Så ring eller skriv!

Danske Psykomotoriske Terapeuter har fået enkelte henvendelser fra medlemmer, som arbejder med Sundhedsplatformen – det meget omtalte it-system, som er blevet indført i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 

De medlemmer, der har kontaktet os, oplever store problemer med at få lov til at læse og registrere data i Sundhedsplatformen, fordi vores faggruppe ikke er autoriseret sundhedspersonale. 

Det vil vi selvfølgelig kigge nærmere på. Vi har allerede haft fat i enkelte medlemmer for at høre deres historie. Hvad er det præcise problem, og hvordan er det midlertidigt eller varigt blevet løst det enkelte sted?

Men for at kunne arbejde på en overordnet og varig løsning for hele faggruppen har vi brug for endnu flere informationer. Derfor: Hvis du er psykomotorisk terapeut og arbejder med Sundhedsplatformen, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Det gælder også, hvis du er ansat i en af de regioner, der ikke bruger Sundhedsplatformen – men har gode erfaringer med arbejdsgange i forhold til det it-system, I bruger.

Skriv til næstformand Dorte Hartvig Jensen, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - eller ring til sekretariatet på 33 79 12 60. Så giver vi besked til Dorte.
Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Autorisation? Hvad betyder det for mig?

 

Det spørgsmål findes der ingen nemme svar på. Men du kan helt sikkert komme svaret nærmere på de informationsmøder, som formand Rolf Auhagen holder rundt i landet forud for afstemningen om, hvorvidt faget skal søge om autorisation.

Du kan se listen her eller nederst i artiklen.

Læs om afstemningen her - og se en folder om afstemningen nederst i artiklen. 

Ud over Årsmødet i København i november 2017, er de to efterfølgende møder Kolding og Odense allerede afholdt.

"Det var nogle rigtig spændende møder, og de afspejlede også, hvor vigtig debat og refleksion er, når den enkelte skal tage stilling til, om vi skal søge autorisation", siger formand Rolf Auhagen.

Han sender samtidig en varm tak til de medlemmer, der brugte et par timer tirsdag eller onsdag aften på at sætte sig ind i baggrunden. Møderne kom især til at handle om nedenstående:

Farlighedskriteriet
Kan -og vil - man sige, at det arbejde som psykomotoriske terapeuter udfører, kan være forbundet med fare for patienten? 

Spørgsmålet er yderst relevant, fordi det er et kriterium for at et fag kan få tildelt autorisation - jvf kapitel 1, § 1 i Autorisationsloven.  Se loven her

Efteruddannelse
Hvis faget søger - og opnår - autorisation vil det betyde, at en del af faggruppen skal efteruddannes. Det vil nok især dreje sig om de psykomotoriske terapeuter, der er privatuddannede. 

Fagtitel
Hvis faggruppen opnår autorisation er det kun dem der opfylder uddannelseskravet evt. ved efteruddannelse, som vil kunne benytte psykomotoriske terapeut som fagtitel. 

 

Hvis du vil deltage i debatten og blive klogere, så kom til et af næste møder - se listen nedenfor.  

En del medlemmer har undret sig over, at København ikke er på listen. Det skyldes, at mødet i København allerede har været afholdt i november. 

Men bor du i hovedstadsområdet og savner mere viden om autorisation, så kan vi love, at der løbende kommer ny informations på vores temaside om autorisation - ligesom næste fagblad, der udkommer i. marts, har autorisation som tema.  

Aalborg 
6. februar kl. 17.30 -19.30 
Gasværksvej 30 B, 1. sal, 9000 Aalborg
For uddannede psykomotoriske terapeuter
 

Randers
7. februar kl. 14 – 15.30 
VIA University College Campus Randers, Jens Otto Krags Pl. 3, 8900 Randers C
For studerende på psykomotorikuddannelsen
 

Aarhus
7. februar kl. 18.00 – 20.00 
FTFa, Vestergade 48 H, 8000 Aarhus C
For uddannede psykomotoriske terapeuter
 

Hillerød
19. februar kl. 10.30-12.30 
UCC Campus Nordsjælland, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød
For studerende på psykomotorikuddannelsen

Næstved
20. februar kl. 18:30-20:30  
Hotel Vinhuset, Sct.Peders Kirkeplads 2, 4700 Næstved
For uddannede psykomotoriske terapeuter

 

Klik på billedet for at se hele folderen - hvis du ønsker et trykt eksemplar, så skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bauta rejseforsikring dækker ved strejke og lockout

 

Truslen om strejke og lockout er rykket nærmere - og hvis konflikten bliver en realitet, og man som offentligt ansat bliver lockoutet eller skal strejke, så kan man ikke holde ferie eller tage ud af landet. 

Derfor er ve på sekretariatet blevet ringet op af flere bekymrede medlemmer, der har planlagt, købt og betalt ferie i april og maj.  

Og til dem, der har tegnet rejseforsikring med afbestilling via Bauta forsikring, er der nu godt nyt. Selskabet har nemlig ekstraordinært besluttet at dække, hvis man må aflyse din rejse som følge af lockout eller strejke. 

 

For at du er dækket, er betingelserne:

•At du har købt  rejse- og afbestillingsforsikring senest den 1. marts 2018.

•At du har købt rejsen senest den 1. marts 2018.

•At din rejse- og afbestillingsforsikring var i kraft ved bestilling af rejsen.

Læs mere om hvordan du skal forholde dig på bauta.dk

Boganmeldelse: Jeg bliver inspireret og lidt ærgerlig

Vi bringer her en anmeldelse af bogen ”Traumebehandling og resocialisering – gennem åndedræt og meditation”. I Psykomotorik #1 2018 er der ligeledes et interview med Jakob Lund, der er én af bidragyderne til bogen. 

Af Ditte Marie Post, psykomotorisk terapeut

Med denne bog ønsker Sofie Hviid at formidle et stærkt, for nogen måske kontroversielt og måske også ambitiøst projekt: Et program til resocialisering af kriminelle, ved hjælp af åndedrætsøvelser, yoga og meditation. Bogen billeder er også stærke: meget smukke og anderledes fotografier af meget tatoverede ”hårde drenge”, dybt koncentrerede i meditation og ro.

At dette er en vej ud af voldelig kriminalitet, stofmisbrug og et liv præget af voldsomme barndomstraumer er en stærk historie, og antologiens kapitler bærer præg af forfatternes ønske om at fortælle, at det faktisk er muligt.

Kapitlerne er meget forskellige, fra udførlige livsbeskrivelser baserede på interviews med deltagerne på åndedrætskurset Breathe Smart, over undersøgelser af kurserne af forskellige forskere, til bidrag fra blandt andet Stephen Porges og psykologen (Maggie Kline). Her skal det også nævnes af psykomotorisk terapeut og cand.pæd.psyk. Lone Mai Clausen bidrager sammen med to forskerkolleger med et kapitel.

LÆS MERE: Bevidst vejrtrækning kan løse op for et nervesystem i alarmberedskab 
(artikel fra Psykomotorik #1)

Bogens emne tiltrak mig fra begyndelsen, både personligt og fagligt, da jeg selv har lang erfaring med at arbejde psykomotorisk med mennesker fra de mindre accepterede dele af samfundet, dog ikke så stærkt kriminelle, men også grupper, der er så massivt belastede, og som har så meget imod sig, at man fristes til at synes, at der ikke er nogen vej frem og ud.

Det er også disse grupper, som samfundet måske helst ville glemme alt om, fordi de er svære at forholde sig til. Derfor er bogens indledning, hvor der står, at disse kriminelle også er en slags ofre, provokerende. Men jeg tror, jeg ved, hvad der menes, og jeg bliver bekræftet heri under læsningen af bogen: Disse mennesker er ikke ofre på den måde, at vi skal ynke dem, fordi de har ved deres handlinger været aktive medspillere i, for eksempel, at være havnet i kriminalitet eller stofmisbrug.

Men deres udgangspunkt er præget af vold, svigt og traumer, der har præget de måder, de har lært at reagere på og har gjort, at de er blevet kriminelle, og sidder/har siddet i fængsel. De fremskridt og den personlige udvikling, de opnår med deltagelse i Breathe Smart, er en lang og sej proces, der har formået at bringe dem videre mod et mere positivt livsindhold. Det er det stærke budskab.

Derfor synes jeg, at livsbeskrivelserne i fire af bogens kapitler står meget stærkt, og bliver en vigtig del af bogen. De er velskrevne og gribende, og det er spændende at læse disse livshistorier og deltagernes beskrivelser af, hvad de oplevede at møde i åndedrætkurserne, med yogaøvelser, meditation og anderledes fællesskaber og møder, end i den kriminelle verden og i behandlings- og retssystemet.

Jeg synes at bogens andre kapitler kommer godt rundt i forhold til at beskrive Breathe Smart-kurserne og deltagerne fra mange vinkler. Men bogen hæmmes desværre af en række ting, som dels kan tilskrives en manglende korrekturlæsning, koordinering mellem kapitlernes indhold, upræcist og inkonsistent brug af fagudtryk, og, til tider, ubehjælpsomt sprog og slåfejl.

Det er meget tydeligt i bogens første kapitel, skrevet af kursets underviser, Jakob Lund, hvor budskabet og ambitionen om af fremlægge kursets resultater er meget tydelige, men hvor fagudtryk fra psykologi, neurofysiologi og udviklingspsykologien bruges lidt i flæng.

Det er uklart, hvilken teori/begrebsramme, begreberne tages fra, når der bruges udtryk som ”at blive mødt, ”at blive spejlet”. Det er også her, hvor forbindelsen mellem barndommens erfaringer og traumer forbindes til reaktionsmønstre i det voksne liv - for eksempel voldelig adfærd. Omend jeg selv, der har læst en fremstilling af dette andetsteds naturligvis forstår og er med i ræsonnementet, så er det ikke forklaret, så læsere uden forkundskaber kan følge med.

Forfatteren gennemgår ganske detaljeret og metodisk den psykologiske og hjernemæssige udvikling hos det omsorgssvigtede barn, men det upræcise sprogbrug betyder, at konklusionerne mangler logik: Eksempelvis i afsnittet ”De faderløse machomænd”, hvor fraværet af en positiv faderfigur og aggressivitet hos barnet kædes sammen. I sig selv et kraftfuldt og spændende argument – men der konkluderes herefter på en mangelfuld udvikling af præfrontal cortex uden videre forklaring af denne sammenhæng. Jeg kender, som fagperson, til disse sammenhænge, men forklaringen er længere end som så, hvis det skal være logisk.

En kritisk læsning af dette kapitel giver mig flere eksempler, og det er ærgerligt, at et bærende kapitel i denne bog har disse svagheder, der kan forvirre eller gøre forfatterens ambitioner og argumenter mindre stærke. Jeg kunne godt have tænkt mig en gennemskrivning af kapitlet af en psykologisk fagperson, eller et efterfølgende kapitel, der kunne sammenfatte disse sammenhænge fra Jakob Lunds beretning.

Som læser bliver jeg også irriteret over, at flere ting gentages flere gange i bogen. Det handler om fremstillingen af Stephen Porges’ teori om vagusnervens funktion i relation til åndedrættet i både kapitel 2 og 6, og at en detaljeret livsbeskrivelse af den samme kvinde optræder både i kapitel 2 og 12.

Åndedrætskurset Breathe Smart optræder også under forskellige navne og beskrives på forskellige, og modstridende måder i bogens kapitler. Det er forvirrende og irriterende for den, der gerne vil have fat i, hvad det handler om, og som vil forstå de væsentlige elementer i kurset.

Sidstnævnte har måske rod i mit eget fag, hvor jeg som psykomotorisk terapeut er ude efter at få fat i de elementer, der netop har fået dette forløb til at have succes. Jeg arbejder jo inden for de samme rammer, det samme paradigme af krop og psyke-sammenhænge, og jeg er interesseret i at forstå fysiologiske, psykologiske, psykomotoriske og sociale faktorer, der er i spil omkring et forløb som dette.

Det handler naturligvis om min faglige interesse i at kunne blive inspireret til at inddrage nogle af disse ting i mit eget arbejde med vanskelige og belastede målgrupper. Her er der lidt at hente rundt omkring, men jeg savner nok allermest netop en sammenhængende beskrivelse af kursusforløbet, tankerne bag det, bedre forankret i de psykologiske og fysiologiske teorier, der er små stykker af i bogens kapitler. bogens kapitel 9, ”Når pansret falder, bliver der plads til forandring gennem kroppen og fællesskabet”, hvor Lone Mai Clausen er bidragsyder, er der, hvor jeg fandt den bedste fremstilling af, hvad kurset bibringer deltagerne i forhold til personlig udvikling og re-socialisering i et fællesskab, der kan forandre et livsløb. 

Denne bog har, alt i i alt, gjort indtryk på mig, på grund af dens historie om resocialiseringsforløb i liv, som ellers ligger så fjernt fra normalen. Det er spændende at læse om, hvorledes disse ting er mulige. Jeg bliver inspireret, selvom, der er ærgerlige svagheder og inkonsistenser i bogen, der gør at den for mig er mindre en praktisk brugsbog, end den måske kunne have været, hvis det teoretiske havde været bedre på plads, og hvis der havde været mere konkret om kursets bestanddele.

Jeg kan anbefale at læse den af interesse, og jeg tror, og håber da, at andre fagfolk og beslutningstagere vil gøre sig bekendt med den, i forhold til at tro og gøre noget for en svær gruppe af befolkningen, de voldelige kriminelle og misbrugerne, der også har det svært.

Titel: Traumebehandling og resocialisering – gennem åndedræt og meditation
Forfatter: Sofie Hviid
Forlag: Turbine, 2017 

Læs forlagets egen omtale af bogen

De udtagne medlemmer er blevet varslet

Danske Psykomotoriske Terapeuter har udtaget 12 medlemmer til konflikt som følge af sammenbrud i forhandlingerne om ny overenskomst for ansatte i staten, kommunerne og regionerne. 

De 12 medlemmer har fået en mail fra os, og der er desuden sendt et brev afsted med posten.

De resterende medlemmer har modtaget følgende mail:

 

Kære medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter,

Som I sikkert har set i medierne, er der blevet varslet konflikt efter sammenbruddet i forhandlingerne om ny overenskomst for ansatte i stat, kommuner og regioner. Det er de forhandlinger, som populært bliver kaldt OK18. Læs mere her

Danske Psykomotoriske Terapeuter har udtaget 12 medlemmer til konflikt, og de har fået direkte besked i dag. Du modtager denne mail, fordi du ikke er udtaget til konflikt.

Konflikten er varslet fra den 4. april, og der forhandles igennem Forligsmanden, der desuden kan vælge at udsætte en konflikt to gange á 14 dage. Derfor er det endnu for tidligt at sige, at der kommer en konflikt – og hvis ja, hvornår den begynder.

En konflikt vil trække store veksler på de medlemmer, der skal nedlægge arbejdet, og den vil også påvirke vores medborgere. Bliver konflikten en realitet, vil mere end 100.000 offentligt ansatte nedlægge arbejder. 

Derfor er det vigtigt for os at understrege, at vi ikke ønsker en konflikt, og håbet er stadig, at den vil blive afværget igennem forhandlinger.

Men så længe arbejdsgiverne ikke er villige til at sikre reallønnen og samtidig vil forringe vilkårene for offentligt ansatte i en tid med fremgang, ser de faglige organisationer ikke andre muligheder. Offentligt ansatte skal kunne forvente en parallel lønudvikling med deres kollegaer på det private arbejdsmarked. 

Vi håber naturligvis på din forståelse for sagen og din opbakning til dine strejkende kolleger – skulle det komme så vidt. 

Du kan følge udviklingen på dap.dk/ok18. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 33 79 12 60.

Bedste hilsner,

Danske Psykomotoriske Terapeuter

Ditte-Marie Post er ny vicepræsident i Europæisk Forum for Psykomotorik

Den nyvalgte vicepræsident glæder sig til at trække i arbejdstøjet.

Af Mette Vosgerau

I sidste weekend var der generalforsamling i Europæisk Forum for Psykomotorik (EFP) i Portugal, og her blev den danske delegerede Ditte-Marie Post valgt ind som vicepræsident.

”Jeg er selvfølgelig glad”, siger Ditte Marie Post over telefonen dagen efter valget.

Generalforsamlingen foregik i Portugal, hvor 14 ud af 15 medlemslande var repræsenteret.

Ditte-Marie Post har været dansk delegeret i EFP to år, og i det europæiske samarbejde har hun den store fordel, at hun behersker flere af de europæiske sprog – både engelsk, fransk, portugisisk, spansk, tysk, svensk og norsk. Så hun kan faktisk tale med mange af medlemmerne på deres modersmål.

Præsidiet, som Ditte-Marie nu er medlem af, består af en præsident, to vicepræsidenter, en kasserer og en sekretær, og de er valgt for fire år ad gangen.  Det krævede en del overvejelser at stille op til posten, fortæller Ditte-Marie Post.

”Når man kan se de internationale muligheder og synes det er interessant, så gælder det om at springe til, når muligheden byder sig – og så tro på, at man kan”, siger hun.

Der var opstillet tre kandidater, hvoraf to skulle vælges, og afstemningen foregik anonymt – og vel og mærke efter en god proces, understreger Ditte-Marie Post.

”Der er et meget behageligt arbejdsmiljø i EFP, og vi brugte faktisk hele lørdagen på at snakke vores tanker og ideer igennem inden afstemningen søndag”, siger hun.   

Det nyvalgte præsidium, med hollandske Pim Hoek som præsident, træder sammen første gang 17.-19. november. Højst sandsynligt i Frankrig. 

Præsidiets opgave er at koordinere og udføre de beslutninger, der bliver taget på generalforsamlingen. De skal konkret arbejde med en række opgaver, som de har fået stillet af generalforsamlingen – blandt andet skal de optimere kommunikationen og så skal der skabes et tættere forhold til de tre permanente kommissioner, der arbejder med uddannelse, professionen og forskning.

”Kommissionernes arbejde er afgørende for vores viden og for vores politiske arbejde”, siger Ditte-Marie Post.

EFP består af 15 medlemslande, der hver især bidrager økonomisk til forummet. Organisationen arbejder for psykomotorik på det fælleseuropæiske plan, og organisationen har blandt andet foretræde for EU-parlamentet på emner der vedrører psykomotorik.

Der arbejdet politisk med intern vidensformidling og støtte landede imellem.

”Det var blandt andet EFP der bidrog med den viden, der gjorde, at vi kunne oprette en bachelorgrad i Danmark, fordi vi kunne trække på viden fra andre lande, der allerede havde den uddannelse”, siger Ditte-Marie Post og fortsætter:

”I alle medlemslandede er psykomotorik et lille fag – derfor er det internationale samarbejde meget, meget vigtigt”.

Læs mere om EFPs arbejde her
(artikel bragt på dap.dk i april 2017)

Link til EFPs hjemmeside 

 

Det nyvalgte præsidium i EFP. Ditte-Marie Post er nummer to fra højre.

Ditte-Marie Post trækker sig som næstformand

Næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter Ditte-Marie Post har valgt at fratræde sin post. Nedenfor finder I først en meddelelse fra hovedbestyrelsen og derefter en hilsen fra Ditte-Marie Post.

 

Fra hovedbestyrelsen

Næstformand Ditte-Marie Post havde til hovedbestyrelsesmødet d. 22. februar 2017 et forslag på dagsordenen, hvor hun ønskede at få hovedbestyrelsen til at godkende en forhøjelse af hendes årlige næstformandshonorar fra nuværende niveau på kr. 30.000,- til kr. 99.600,-.  Hovedbestyrelsen behandlede forslaget på mødet og en enig hovedbestyrelse valgte at forkaste forslaget. 

For at undgå at komme i en tilsvarende situation besluttede hovedbestyrelsen, at der inden næste generalforsamling skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med spørgsmålet om honorering. Hovedbestyrelsen ønsker, at det skal være helt tydeligt for evt. kandidater hvilket honorar, der følger med en given tillidspost i Danske Psykomotoriske Terapeuter. 

D. 2. marts 2017 underrettede næstformanden om, at hun med øjeblikkelig varsel ønsker at fratræde sin post som næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter, idet hun opfatter at hovedbestyrelsens beslutning er udtryk for grundlæggende uenigheder i det politiske og organisatoriske arbejde omhandlende opgaver og honorering.

Hovedbestyrelsen og formanden kan kun beklage dette og vil indenfor nærmere fremtid med udgangspunkt i foreningens vedtægter §10, stk. 4 konstituere en ny næstformand af hovedbestyrelsens midte.

Hovedbestyrelsen vil gerne takke Ditte-Marie for sit engagement og indsats i den forgangne periode.

 

 

Fra Ditte-Marie Post

Kære medlemmer af Danske Psykomotoriske Terapeuter

Jeg har valgt at trække mig fra posten som næstformand i foreningen d. 2.03.17. Min beslutning er, som det er nævnt Hovedbestyrelsens orientering, en konsekvens af, at mit forslag om forhøjelse af næstformandens honorar til 50% af formandens blev forkastet på hovedbestyrelsesmødet d. 22. 02.17. 

Jeg har nydt arbejdet som næstformand i DAP, men efter knap 2 år på posten, har jeg måttet indse, at det har været svært at få ressourcerne til at række, når der skal leveres et kvalitativt stykke fagligt arbejde. Efter min bedste overbevisning står honoreringen ikke mål med de ressourcer, det kræver at varetage de arbejdsopgaver, som skal, kan og bør udføres af en næstformand for DAP. Derfor hilser jeg også Hovedbestyrelsens beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på formandskabets honorering i DAP, velkommen, og jeg ser frem til resultatet af dette arbejde.  

Jeg vil gerne sige tak for den tillid og den positive respons, som jeg har mødt i min tid som næstformand. Jeg har siden maj 2015 været en del af en spændende proces, hvor jeg har arbejdet med revision af vedtægterne, arbejdsplanen 2016-18, to psykiatritopmøder, en generalforsamling afholdt for første gang på Fyn, de faglige fora og, ikke mindst udvikling af foreningens og sekretariatets arbejde. 

Jeg har tilbudt Hovedbestyrelsen at fortsætte mit arbejde som delegeret i EFP og OIPR, da det er et arbejde, der engagerer mig, og hvor kontinuitet og relationsskabelse er vigtige. 

Jeg vil fortsat betragte mig som tæt knyttet til DAP og den faglige udvikling. Vores fag og forening er de tilhørsforhold, det er vigtigt at slutte op om og bidrage til, til gavn for psykomotorikken i Danmark. 

De varmeste hilsner, Ditte-Marie Post

 

En løsning for alle: Vis din støtte til offentlige ansatte

En løsning for alle. Måske har du allerede set det slogan flere steder - og torsdag den 5. april skyder den samlede fagbevægelse officielt kampagnen igang. 

Bag kampagnen står mere end 100 faglige organisationer, som repræsenterer over 800.000 offentligt ansatte i staten, regionerne og kommunerne - og en af de mange organisationer er Danske Psykomotoriske Terapeuter.

Hvis du vil være med til at vise din støtte til offentligt ansatte kan du gøre flere ting:

1) På sitet enløsningforalle.dk kan du skrive under på, at du bakker offentligt ansatte op

2) På facebook kan du opdatere dit profilbillede med et 'klistermærke' - se nedenfor. Følg dette link for at vise din støtte på dit profilbillede.